Den nye yoga
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Strikkecafé – eller stitch ’n bitch om man vil – breder sig mere og mere ud i landet. Det er populært i garnforretninger både byer og på landet, og i mange små private strikkeklubber. Man mødes med ligesindede, der går op i det man selv holder af. Somme tider kommer der nye ansigter, og for det meste møder man dem, man i forvejen kender i caféen. Kreativiteten driver ned ad væggene på sådan en aften. De mange projekter, der vises frem og inspirerer andre til nye tanker og ideer, giver følelsen af noget meget større, end bevidstheden umiddelbart kan rumme. Det syder og det bobler med lysten til at strikke mere og mere. Det giver ro samtidigt med at det er sjovt.
I USA har det de senere år været alment kendt og accepteret, at strikning bringer mennesker sammen, skaber fællesskaber og fremprovokerer kreative tanker fra sindets mørke kroge. Fænomenet ”Stitch ’n Bitch” dukkede langsomt op sammen med den moderne striknings nye guru, Debbie Stoller, der udgav bogen af samme navn, som senere blev fulgt af titler som ”The Happy Hooker” & ”Son of a Stitch Bitch”. I Danmark har vi de seneste år oplevet en tendens til samme fænomen: Vi finder mormors strikkepinde frem og vil selv strikke nu, for det er blevet en trend med de bløde værdier og at finde ro i sig selv.
Krisetider
I slutningen af 90’erne strikkede USA ikke mere end Danmark, men da flyene ramte den 11. September, blev trangen til at søge indad og være tæt på familie og venner større og større. Strikkeriet voksede hurtigt i popularitet, strikkeklubber og workshops blev arrangeret både privat og i garnbutikker verden over, mens garnproduktionen steg til før usete højder. Det angste og stressede menneske forpuppede sig i mange retninger som reaktion på den omgivende verdens udvikling, men strik blev et af de mere sociale sammenkomster til fordel for samfundets og nærmiljøets udvikling. Det gav en fornemmelse af tryghed.
Finanskrisen har det seneste år kun bragt os tættere på ønsket om gensidigt nærvær – viden om, at vi har noget til fælles og at vi kan tilbringe tid sammen, mens trøjer, huer og vanter fødes fra pindene. Det er in at klæde sig i hjemmestrik eller det, der ligner. Det er et tegn på, at vi værdsætter det gamle håndarbejde. Og at nogen tæt på os sætter så stor pris på os, at vi får noget hjemmestrikket. Ligeså er det en fryd, når kunden skal købe nyt garn, fordi der i familien sættes pris på det arbejde, hun eller han laver.
Meditation
I USA hedder det sig, at nogle ta’r nervemedicin og antidepressiver – mens andre strikker. Så ja, netop når kriserne rammer, har man brug for en beroligende ”medicin”. Man kalder strikning for ”den nye yoga”. Derhjemme kan bare 20 minutter med pindende give den nødvendige daglige dosis af ro og fordybelse, der kræves for at tackle hverdagen. At opleve sig selv som en del af et fællesskab, der et par timer hver måned tilsidesætter bekymringer, nervøsitet og stress, mens de snakker om alt mellem himmel og jord og hælder en spand te eller kaffe indenbords. Det er hyggeligt, det er afspændende, det er for alle!
Så strik løs!
Tjek kalenderen for workshops og aktiviteter på kashmirstrik.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar