Opgøret med fortiden
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Man strikker givetvis ud fra sin egen type – ikke for at være som andre. Med undtagelse af Sara Lunds trøje i ”Forbrydelsen”, der efterhånden er strikket i millioner af afskygninger, ønsker kunderne noget individuelt til dem selv. Ønsket, vi møder i hverdagen i forretning fra yngre kunder er, at de helst vil strikke noget nemt, noget let og noget, der i hvert fald går hurtigt. Det er forståeligt nok, for sådan begynder alle jo. De mange højt erfarne strikkere, der præger billedet af strikke-designs, giver også klart udtryk for, at det er en kunst. Det kan virke afskrækkende på mange med en spirende lyst til at begynde. Omvendt siger erfaringen også, at der med tiden bliver behov for større udfordringer. Begynderen bliver i sidste ende den erfarne.
Grønskollinger med livsfarlige våben
Man bliver jo aldrig klog nok, men min erfaring siger mig, at nybegyndere med lidt opbakning ikke er bange for at gå i gang, når bare resultatet er sikkert smagfuldt. I USA har forskere fra Harvard Universitetet efter at have studeret strikke-klubber, lagt stor vægt på, at der hersker en vis form for anarki alt afhængig af de sociale grupperinger. Nogle klubber dannes til fordel for at skabe smukke og farverige kunstværker, hvor de selv designer undervejs og gerne udstiller på biblioteker og allerhelst museer. Andre klubber har erklæret de gamle forventninger til ”strik for mormødre” krig, og projekter som lårkorte og tætsiddende nederdele, gennemsigtige bluser, hullede sweatre og funky puls- og benvarmere gør helt klart en ende på forventningerne. Hovedrystende går de garvede strikkere derfra med bemærkninger som ”vanvid og galimatias” – at det er ikke er godt nok at strikke anarkistisk, at det er respektløs. I vores egen strikkecafé er vi en flok på kvinder i 30’erne, der har erklæret os for strikningens teenagere – vi har vores egen mening om design, om garn og hvad vi vil med det.
Antropologen Corey Feilds har efter længere tids studier endda påvist, at kvinder i den nævnte aldersgruppe oplever diskriminering eller latterliggørelse på bekostning af den stereotype strikker som den ældre og gammeldags pre-feministiske kvinde, der ikke har andet end tid til overs til at strikke grimme grydelapper og trøjer, som ingen vil gå med. Selvom den type strikkere findes, vender billedet især i disse år, hvor de yngre kvinder med baggrund og opvækst i kvindekampens tidsalder også tager deres del af kagen. Men er der noget at sige til anarkiet, når man er oppe imod fortidens stereotype vrangbilleder, som vist nok blev fremhævet af mændenes forestillinger om den gode hustru og hendes egenskaber deraf? Pas på – vi, den nye generation strikkere, er livsfarlige med vores pinde!
Bolden på egen banehalvdel
De fleste erfarne strikker primært efter danske opskrifter, med undtagelse af dem, der med krum hals gerne går efter engelske opskrifter. Men mange oplever sproget som en hindring. Her mener jeg jo stensikkert, at det er de unge strikkeres fordel – lær i udgangspunktet at strikke både på engelsk og dansk, for der ligger oceaner af fede og gratis opskrifter på internettet, samt i engelske og amerikanske tidsskrifter! Flere og flere engelske bøger kommer på markedet i Danmark, hvor der dog ikke bruges resurser på oversættelser til dansk. Og engelsk ligger de unge først for. Har man først fået styr på ordbogen for de forskellige teknikker, så er det en let sag at skabe noget lækkert.
Bare strik løs!
Udgangsbøn
I forretningen er der en fremherskende fordom mod børnefamilier – vi kan ikke finde ud af at vaske uldtøj! Selvom vi har supermoderne maskiner stående, der uden tvivl vasker bedre på uldprogram end vi gør i hånden, så vil rygtet vide, at vi ødelægger strikket tøj, når det kommer til vask. Vi gider ikke vaske det nænsomt!
Kom nu i gang og vis de ”voksne”, at vi er kompetente. Bare fordi vi ikke ligner husmoderen fra FamilieJournalen, fordi vi prioriterer hverdagen anderledes, så er vi vel i stand til at trykke på den rigtige knap!
Vi anbefaler følgende litteratur til begynderen – eller den erfarne med humoristisk sans:
Elizabeth Zimmermann – The opininated knitter & Knitting without Tears
Debbie Stoller – Kvinder med Pinde (og alle de andre bøger på engelsk)
mandag den 31. august 2009
Den nye yoga - artikel #1
Den nye yoga
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Strikkecafé – eller stitch ’n bitch om man vil – breder sig mere og mere ud i landet. Det er populært i garnforretninger både byer og på landet, og i mange små private strikkeklubber. Man mødes med ligesindede, der går op i det man selv holder af. Somme tider kommer der nye ansigter, og for det meste møder man dem, man i forvejen kender i caféen. Kreativiteten driver ned ad væggene på sådan en aften. De mange projekter, der vises frem og inspirerer andre til nye tanker og ideer, giver følelsen af noget meget større, end bevidstheden umiddelbart kan rumme. Det syder og det bobler med lysten til at strikke mere og mere. Det giver ro samtidigt med at det er sjovt.
I USA har det de senere år været alment kendt og accepteret, at strikning bringer mennesker sammen, skaber fællesskaber og fremprovokerer kreative tanker fra sindets mørke kroge. Fænomenet ”Stitch ’n Bitch” dukkede langsomt op sammen med den moderne striknings nye guru, Debbie Stoller, der udgav bogen af samme navn, som senere blev fulgt af titler som ”The Happy Hooker” & ”Son of a Stitch Bitch”. I Danmark har vi de seneste år oplevet en tendens til samme fænomen: Vi finder mormors strikkepinde frem og vil selv strikke nu, for det er blevet en trend med de bløde værdier og at finde ro i sig selv.
Krisetider
I slutningen af 90’erne strikkede USA ikke mere end Danmark, men da flyene ramte den 11. September, blev trangen til at søge indad og være tæt på familie og venner større og større. Strikkeriet voksede hurtigt i popularitet, strikkeklubber og workshops blev arrangeret både privat og i garnbutikker verden over, mens garnproduktionen steg til før usete højder. Det angste og stressede menneske forpuppede sig i mange retninger som reaktion på den omgivende verdens udvikling, men strik blev et af de mere sociale sammenkomster til fordel for samfundets og nærmiljøets udvikling. Det gav en fornemmelse af tryghed.
Finanskrisen har det seneste år kun bragt os tættere på ønsket om gensidigt nærvær – viden om, at vi har noget til fælles og at vi kan tilbringe tid sammen, mens trøjer, huer og vanter fødes fra pindene. Det er in at klæde sig i hjemmestrik eller det, der ligner. Det er et tegn på, at vi værdsætter det gamle håndarbejde. Og at nogen tæt på os sætter så stor pris på os, at vi får noget hjemmestrikket. Ligeså er det en fryd, når kunden skal købe nyt garn, fordi der i familien sættes pris på det arbejde, hun eller han laver.
Meditation
I USA hedder det sig, at nogle ta’r nervemedicin og antidepressiver – mens andre strikker. Så ja, netop når kriserne rammer, har man brug for en beroligende ”medicin”. Man kalder strikning for ”den nye yoga”. Derhjemme kan bare 20 minutter med pindende give den nødvendige daglige dosis af ro og fordybelse, der kræves for at tackle hverdagen. At opleve sig selv som en del af et fællesskab, der et par timer hver måned tilsidesætter bekymringer, nervøsitet og stress, mens de snakker om alt mellem himmel og jord og hælder en spand te eller kaffe indenbords. Det er hyggeligt, det er afspændende, det er for alle!
Så strik løs!
Tjek kalenderen for workshops og aktiviteter på kashmirstrik.dk
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Strikkecafé – eller stitch ’n bitch om man vil – breder sig mere og mere ud i landet. Det er populært i garnforretninger både byer og på landet, og i mange små private strikkeklubber. Man mødes med ligesindede, der går op i det man selv holder af. Somme tider kommer der nye ansigter, og for det meste møder man dem, man i forvejen kender i caféen. Kreativiteten driver ned ad væggene på sådan en aften. De mange projekter, der vises frem og inspirerer andre til nye tanker og ideer, giver følelsen af noget meget større, end bevidstheden umiddelbart kan rumme. Det syder og det bobler med lysten til at strikke mere og mere. Det giver ro samtidigt med at det er sjovt.
I USA har det de senere år været alment kendt og accepteret, at strikning bringer mennesker sammen, skaber fællesskaber og fremprovokerer kreative tanker fra sindets mørke kroge. Fænomenet ”Stitch ’n Bitch” dukkede langsomt op sammen med den moderne striknings nye guru, Debbie Stoller, der udgav bogen af samme navn, som senere blev fulgt af titler som ”The Happy Hooker” & ”Son of a Stitch Bitch”. I Danmark har vi de seneste år oplevet en tendens til samme fænomen: Vi finder mormors strikkepinde frem og vil selv strikke nu, for det er blevet en trend med de bløde værdier og at finde ro i sig selv.
Krisetider
I slutningen af 90’erne strikkede USA ikke mere end Danmark, men da flyene ramte den 11. September, blev trangen til at søge indad og være tæt på familie og venner større og større. Strikkeriet voksede hurtigt i popularitet, strikkeklubber og workshops blev arrangeret både privat og i garnbutikker verden over, mens garnproduktionen steg til før usete højder. Det angste og stressede menneske forpuppede sig i mange retninger som reaktion på den omgivende verdens udvikling, men strik blev et af de mere sociale sammenkomster til fordel for samfundets og nærmiljøets udvikling. Det gav en fornemmelse af tryghed.
Finanskrisen har det seneste år kun bragt os tættere på ønsket om gensidigt nærvær – viden om, at vi har noget til fælles og at vi kan tilbringe tid sammen, mens trøjer, huer og vanter fødes fra pindene. Det er in at klæde sig i hjemmestrik eller det, der ligner. Det er et tegn på, at vi værdsætter det gamle håndarbejde. Og at nogen tæt på os sætter så stor pris på os, at vi får noget hjemmestrikket. Ligeså er det en fryd, når kunden skal købe nyt garn, fordi der i familien sættes pris på det arbejde, hun eller han laver.
Meditation
I USA hedder det sig, at nogle ta’r nervemedicin og antidepressiver – mens andre strikker. Så ja, netop når kriserne rammer, har man brug for en beroligende ”medicin”. Man kalder strikning for ”den nye yoga”. Derhjemme kan bare 20 minutter med pindende give den nødvendige daglige dosis af ro og fordybelse, der kræves for at tackle hverdagen. At opleve sig selv som en del af et fællesskab, der et par timer hver måned tilsidesætter bekymringer, nervøsitet og stress, mens de snakker om alt mellem himmel og jord og hælder en spand te eller kaffe indenbords. Det er hyggeligt, det er afspændende, det er for alle!
Så strik løs!
Tjek kalenderen for workshops og aktiviteter på kashmirstrik.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)
