Verden står for fald... Eller sådan føltes det for mange, også for mig selv. Dette liv, vi vælger har konsekvenser. Vores valg har konsekvenser. Kunderne i Kolind er kede af det, fordi Kashmir skifter bopæl til Grenaa. Her håber vi på at kunne manifestere os som Djurslands absolut fedeste garnforretning.
Samtidigt har jeg måtte erkende, at forretningen ikke er at forene med mit ægteskab. I hvertfald ikke med min partner. Vi har netop skrevet under på separationspapirerne. Det er også et valg. Måske et valg med positive konsekvenser. På sigt, siger han i hvertfald. Kreativitet er en underlig størrelse. Og en garnforretning er ikke bare en forretning. Det er en kombination af kreativitet, administration, penge og lykke over at kunne kombinere dem. Det er benhårdt arbejde. Det har kostet blod, sved og tårer, men jeg ved, at det vil være det hele værd. Med tiden.
Vi glæder os til Grenaa og til nye kunder!
fredag den 18. september 2009
mandag den 31. august 2009
Opgøret med fortiden - artikel #2
Opgøret med fortiden
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Man strikker givetvis ud fra sin egen type – ikke for at være som andre. Med undtagelse af Sara Lunds trøje i ”Forbrydelsen”, der efterhånden er strikket i millioner af afskygninger, ønsker kunderne noget individuelt til dem selv. Ønsket, vi møder i hverdagen i forretning fra yngre kunder er, at de helst vil strikke noget nemt, noget let og noget, der i hvert fald går hurtigt. Det er forståeligt nok, for sådan begynder alle jo. De mange højt erfarne strikkere, der præger billedet af strikke-designs, giver også klart udtryk for, at det er en kunst. Det kan virke afskrækkende på mange med en spirende lyst til at begynde. Omvendt siger erfaringen også, at der med tiden bliver behov for større udfordringer. Begynderen bliver i sidste ende den erfarne.
Grønskollinger med livsfarlige våben
Man bliver jo aldrig klog nok, men min erfaring siger mig, at nybegyndere med lidt opbakning ikke er bange for at gå i gang, når bare resultatet er sikkert smagfuldt. I USA har forskere fra Harvard Universitetet efter at have studeret strikke-klubber, lagt stor vægt på, at der hersker en vis form for anarki alt afhængig af de sociale grupperinger. Nogle klubber dannes til fordel for at skabe smukke og farverige kunstværker, hvor de selv designer undervejs og gerne udstiller på biblioteker og allerhelst museer. Andre klubber har erklæret de gamle forventninger til ”strik for mormødre” krig, og projekter som lårkorte og tætsiddende nederdele, gennemsigtige bluser, hullede sweatre og funky puls- og benvarmere gør helt klart en ende på forventningerne. Hovedrystende går de garvede strikkere derfra med bemærkninger som ”vanvid og galimatias” – at det er ikke er godt nok at strikke anarkistisk, at det er respektløs. I vores egen strikkecafé er vi en flok på kvinder i 30’erne, der har erklæret os for strikningens teenagere – vi har vores egen mening om design, om garn og hvad vi vil med det.
Antropologen Corey Feilds har efter længere tids studier endda påvist, at kvinder i den nævnte aldersgruppe oplever diskriminering eller latterliggørelse på bekostning af den stereotype strikker som den ældre og gammeldags pre-feministiske kvinde, der ikke har andet end tid til overs til at strikke grimme grydelapper og trøjer, som ingen vil gå med. Selvom den type strikkere findes, vender billedet især i disse år, hvor de yngre kvinder med baggrund og opvækst i kvindekampens tidsalder også tager deres del af kagen. Men er der noget at sige til anarkiet, når man er oppe imod fortidens stereotype vrangbilleder, som vist nok blev fremhævet af mændenes forestillinger om den gode hustru og hendes egenskaber deraf? Pas på – vi, den nye generation strikkere, er livsfarlige med vores pinde!
Bolden på egen banehalvdel
De fleste erfarne strikker primært efter danske opskrifter, med undtagelse af dem, der med krum hals gerne går efter engelske opskrifter. Men mange oplever sproget som en hindring. Her mener jeg jo stensikkert, at det er de unge strikkeres fordel – lær i udgangspunktet at strikke både på engelsk og dansk, for der ligger oceaner af fede og gratis opskrifter på internettet, samt i engelske og amerikanske tidsskrifter! Flere og flere engelske bøger kommer på markedet i Danmark, hvor der dog ikke bruges resurser på oversættelser til dansk. Og engelsk ligger de unge først for. Har man først fået styr på ordbogen for de forskellige teknikker, så er det en let sag at skabe noget lækkert.
Bare strik løs!
Udgangsbøn
I forretningen er der en fremherskende fordom mod børnefamilier – vi kan ikke finde ud af at vaske uldtøj! Selvom vi har supermoderne maskiner stående, der uden tvivl vasker bedre på uldprogram end vi gør i hånden, så vil rygtet vide, at vi ødelægger strikket tøj, når det kommer til vask. Vi gider ikke vaske det nænsomt!
Kom nu i gang og vis de ”voksne”, at vi er kompetente. Bare fordi vi ikke ligner husmoderen fra FamilieJournalen, fordi vi prioriterer hverdagen anderledes, så er vi vel i stand til at trykke på den rigtige knap!
Vi anbefaler følgende litteratur til begynderen – eller den erfarne med humoristisk sans:
Elizabeth Zimmermann – The opininated knitter & Knitting without Tears
Debbie Stoller – Kvinder med Pinde (og alle de andre bøger på engelsk)
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Man strikker givetvis ud fra sin egen type – ikke for at være som andre. Med undtagelse af Sara Lunds trøje i ”Forbrydelsen”, der efterhånden er strikket i millioner af afskygninger, ønsker kunderne noget individuelt til dem selv. Ønsket, vi møder i hverdagen i forretning fra yngre kunder er, at de helst vil strikke noget nemt, noget let og noget, der i hvert fald går hurtigt. Det er forståeligt nok, for sådan begynder alle jo. De mange højt erfarne strikkere, der præger billedet af strikke-designs, giver også klart udtryk for, at det er en kunst. Det kan virke afskrækkende på mange med en spirende lyst til at begynde. Omvendt siger erfaringen også, at der med tiden bliver behov for større udfordringer. Begynderen bliver i sidste ende den erfarne.
Grønskollinger med livsfarlige våben
Man bliver jo aldrig klog nok, men min erfaring siger mig, at nybegyndere med lidt opbakning ikke er bange for at gå i gang, når bare resultatet er sikkert smagfuldt. I USA har forskere fra Harvard Universitetet efter at have studeret strikke-klubber, lagt stor vægt på, at der hersker en vis form for anarki alt afhængig af de sociale grupperinger. Nogle klubber dannes til fordel for at skabe smukke og farverige kunstværker, hvor de selv designer undervejs og gerne udstiller på biblioteker og allerhelst museer. Andre klubber har erklæret de gamle forventninger til ”strik for mormødre” krig, og projekter som lårkorte og tætsiddende nederdele, gennemsigtige bluser, hullede sweatre og funky puls- og benvarmere gør helt klart en ende på forventningerne. Hovedrystende går de garvede strikkere derfra med bemærkninger som ”vanvid og galimatias” – at det er ikke er godt nok at strikke anarkistisk, at det er respektløs. I vores egen strikkecafé er vi en flok på kvinder i 30’erne, der har erklæret os for strikningens teenagere – vi har vores egen mening om design, om garn og hvad vi vil med det.
Antropologen Corey Feilds har efter længere tids studier endda påvist, at kvinder i den nævnte aldersgruppe oplever diskriminering eller latterliggørelse på bekostning af den stereotype strikker som den ældre og gammeldags pre-feministiske kvinde, der ikke har andet end tid til overs til at strikke grimme grydelapper og trøjer, som ingen vil gå med. Selvom den type strikkere findes, vender billedet især i disse år, hvor de yngre kvinder med baggrund og opvækst i kvindekampens tidsalder også tager deres del af kagen. Men er der noget at sige til anarkiet, når man er oppe imod fortidens stereotype vrangbilleder, som vist nok blev fremhævet af mændenes forestillinger om den gode hustru og hendes egenskaber deraf? Pas på – vi, den nye generation strikkere, er livsfarlige med vores pinde!
Bolden på egen banehalvdel
De fleste erfarne strikker primært efter danske opskrifter, med undtagelse af dem, der med krum hals gerne går efter engelske opskrifter. Men mange oplever sproget som en hindring. Her mener jeg jo stensikkert, at det er de unge strikkeres fordel – lær i udgangspunktet at strikke både på engelsk og dansk, for der ligger oceaner af fede og gratis opskrifter på internettet, samt i engelske og amerikanske tidsskrifter! Flere og flere engelske bøger kommer på markedet i Danmark, hvor der dog ikke bruges resurser på oversættelser til dansk. Og engelsk ligger de unge først for. Har man først fået styr på ordbogen for de forskellige teknikker, så er det en let sag at skabe noget lækkert.
Bare strik løs!
Udgangsbøn
I forretningen er der en fremherskende fordom mod børnefamilier – vi kan ikke finde ud af at vaske uldtøj! Selvom vi har supermoderne maskiner stående, der uden tvivl vasker bedre på uldprogram end vi gør i hånden, så vil rygtet vide, at vi ødelægger strikket tøj, når det kommer til vask. Vi gider ikke vaske det nænsomt!
Kom nu i gang og vis de ”voksne”, at vi er kompetente. Bare fordi vi ikke ligner husmoderen fra FamilieJournalen, fordi vi prioriterer hverdagen anderledes, så er vi vel i stand til at trykke på den rigtige knap!
Vi anbefaler følgende litteratur til begynderen – eller den erfarne med humoristisk sans:
Elizabeth Zimmermann – The opininated knitter & Knitting without Tears
Debbie Stoller – Kvinder med Pinde (og alle de andre bøger på engelsk)
Den nye yoga - artikel #1
Den nye yoga
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Strikkecafé – eller stitch ’n bitch om man vil – breder sig mere og mere ud i landet. Det er populært i garnforretninger både byer og på landet, og i mange små private strikkeklubber. Man mødes med ligesindede, der går op i det man selv holder af. Somme tider kommer der nye ansigter, og for det meste møder man dem, man i forvejen kender i caféen. Kreativiteten driver ned ad væggene på sådan en aften. De mange projekter, der vises frem og inspirerer andre til nye tanker og ideer, giver følelsen af noget meget større, end bevidstheden umiddelbart kan rumme. Det syder og det bobler med lysten til at strikke mere og mere. Det giver ro samtidigt med at det er sjovt.
I USA har det de senere år været alment kendt og accepteret, at strikning bringer mennesker sammen, skaber fællesskaber og fremprovokerer kreative tanker fra sindets mørke kroge. Fænomenet ”Stitch ’n Bitch” dukkede langsomt op sammen med den moderne striknings nye guru, Debbie Stoller, der udgav bogen af samme navn, som senere blev fulgt af titler som ”The Happy Hooker” & ”Son of a Stitch Bitch”. I Danmark har vi de seneste år oplevet en tendens til samme fænomen: Vi finder mormors strikkepinde frem og vil selv strikke nu, for det er blevet en trend med de bløde værdier og at finde ro i sig selv.
Krisetider
I slutningen af 90’erne strikkede USA ikke mere end Danmark, men da flyene ramte den 11. September, blev trangen til at søge indad og være tæt på familie og venner større og større. Strikkeriet voksede hurtigt i popularitet, strikkeklubber og workshops blev arrangeret både privat og i garnbutikker verden over, mens garnproduktionen steg til før usete højder. Det angste og stressede menneske forpuppede sig i mange retninger som reaktion på den omgivende verdens udvikling, men strik blev et af de mere sociale sammenkomster til fordel for samfundets og nærmiljøets udvikling. Det gav en fornemmelse af tryghed.
Finanskrisen har det seneste år kun bragt os tættere på ønsket om gensidigt nærvær – viden om, at vi har noget til fælles og at vi kan tilbringe tid sammen, mens trøjer, huer og vanter fødes fra pindene. Det er in at klæde sig i hjemmestrik eller det, der ligner. Det er et tegn på, at vi værdsætter det gamle håndarbejde. Og at nogen tæt på os sætter så stor pris på os, at vi får noget hjemmestrikket. Ligeså er det en fryd, når kunden skal købe nyt garn, fordi der i familien sættes pris på det arbejde, hun eller han laver.
Meditation
I USA hedder det sig, at nogle ta’r nervemedicin og antidepressiver – mens andre strikker. Så ja, netop når kriserne rammer, har man brug for en beroligende ”medicin”. Man kalder strikning for ”den nye yoga”. Derhjemme kan bare 20 minutter med pindende give den nødvendige daglige dosis af ro og fordybelse, der kræves for at tackle hverdagen. At opleve sig selv som en del af et fællesskab, der et par timer hver måned tilsidesætter bekymringer, nervøsitet og stress, mens de snakker om alt mellem himmel og jord og hælder en spand te eller kaffe indenbords. Det er hyggeligt, det er afspændende, det er for alle!
Så strik løs!
Tjek kalenderen for workshops og aktiviteter på kashmirstrik.dk
Af Helena R. Tversted, Kashmir – Rock & Wool
Strikkecafé – eller stitch ’n bitch om man vil – breder sig mere og mere ud i landet. Det er populært i garnforretninger både byer og på landet, og i mange små private strikkeklubber. Man mødes med ligesindede, der går op i det man selv holder af. Somme tider kommer der nye ansigter, og for det meste møder man dem, man i forvejen kender i caféen. Kreativiteten driver ned ad væggene på sådan en aften. De mange projekter, der vises frem og inspirerer andre til nye tanker og ideer, giver følelsen af noget meget større, end bevidstheden umiddelbart kan rumme. Det syder og det bobler med lysten til at strikke mere og mere. Det giver ro samtidigt med at det er sjovt.
I USA har det de senere år været alment kendt og accepteret, at strikning bringer mennesker sammen, skaber fællesskaber og fremprovokerer kreative tanker fra sindets mørke kroge. Fænomenet ”Stitch ’n Bitch” dukkede langsomt op sammen med den moderne striknings nye guru, Debbie Stoller, der udgav bogen af samme navn, som senere blev fulgt af titler som ”The Happy Hooker” & ”Son of a Stitch Bitch”. I Danmark har vi de seneste år oplevet en tendens til samme fænomen: Vi finder mormors strikkepinde frem og vil selv strikke nu, for det er blevet en trend med de bløde værdier og at finde ro i sig selv.
Krisetider
I slutningen af 90’erne strikkede USA ikke mere end Danmark, men da flyene ramte den 11. September, blev trangen til at søge indad og være tæt på familie og venner større og større. Strikkeriet voksede hurtigt i popularitet, strikkeklubber og workshops blev arrangeret både privat og i garnbutikker verden over, mens garnproduktionen steg til før usete højder. Det angste og stressede menneske forpuppede sig i mange retninger som reaktion på den omgivende verdens udvikling, men strik blev et af de mere sociale sammenkomster til fordel for samfundets og nærmiljøets udvikling. Det gav en fornemmelse af tryghed.
Finanskrisen har det seneste år kun bragt os tættere på ønsket om gensidigt nærvær – viden om, at vi har noget til fælles og at vi kan tilbringe tid sammen, mens trøjer, huer og vanter fødes fra pindene. Det er in at klæde sig i hjemmestrik eller det, der ligner. Det er et tegn på, at vi værdsætter det gamle håndarbejde. Og at nogen tæt på os sætter så stor pris på os, at vi får noget hjemmestrikket. Ligeså er det en fryd, når kunden skal købe nyt garn, fordi der i familien sættes pris på det arbejde, hun eller han laver.
Meditation
I USA hedder det sig, at nogle ta’r nervemedicin og antidepressiver – mens andre strikker. Så ja, netop når kriserne rammer, har man brug for en beroligende ”medicin”. Man kalder strikning for ”den nye yoga”. Derhjemme kan bare 20 minutter med pindende give den nødvendige daglige dosis af ro og fordybelse, der kræves for at tackle hverdagen. At opleve sig selv som en del af et fællesskab, der et par timer hver måned tilsidesætter bekymringer, nervøsitet og stress, mens de snakker om alt mellem himmel og jord og hælder en spand te eller kaffe indenbords. Det er hyggeligt, det er afspændende, det er for alle!
Så strik løs!
Tjek kalenderen for workshops og aktiviteter på kashmirstrik.dk
fredag den 31. juli 2009
Sidste dag i udsalget
Mange nye ansigter, mange forfriskende kommentarer om forretningen og masser af ros fra nær og fjern. Det er fantastisk, hvad et udsalg kan bringe.
Jeg glæder mig dog alligevel over denne sidste dag i udsalget og håber, vi får solgt de sidste modeller ud! Det er påfaldende, hvor mange mennesker, der synes en 20,- er for dyrt for noget, der normalt koster 48,- Tingene skal helst gives væk gratis...
Jeg glæder mig dog alligevel over denne sidste dag i udsalget og håber, vi får solgt de sidste modeller ud! Det er påfaldende, hvor mange mennesker, der synes en 20,- er for dyrt for noget, der normalt koster 48,- Tingene skal helst gives væk gratis...
søndag den 19. juli 2009
KashCamp
I morgen går det løs igen - jeg ta'r hele forretningen med på camping!
To pladser på én dag og masser af sol, forhåbenlig.
I fredags var jeg i Krakær, hvilket ikke var så besøgt, som Gjerrild Nordstrand.
Men det er totalt charmerende, når man stiller an og nye folk kommer osende ind.
God snak, tid til at fortælle om varerne.
Men i morgen er det Dalgård Camping ved Fjellerup og Albertinelund ved Bønnerup.
Tirsdag gøres der klar til de to store udsalgsuger i forretningen i Kolind.
To pladser på én dag og masser af sol, forhåbenlig.
I fredags var jeg i Krakær, hvilket ikke var så besøgt, som Gjerrild Nordstrand.
Men det er totalt charmerende, når man stiller an og nye folk kommer osende ind.
God snak, tid til at fortælle om varerne.
Men i morgen er det Dalgård Camping ved Fjellerup og Albertinelund ved Bønnerup.
Tirsdag gøres der klar til de to store udsalgsuger i forretningen i Kolind.
torsdag den 9. juli 2009
Dødningen
De kom fra Sydcalifornien i foregårs, en lækker kasse med de ultra-seje og coole Dødningepinde. Min 7-årige søn er vild med dem og mener, at de også kan bruges til at spidde en fjende med....:)
Har lagt dem ud på webshoppen sammen med Punk Knits bøgerne, og det giver helt klart et nyt præg på siden.
onsdag den 8. juli 2009
På tur med mor...
Som en anden "Driving Miss Daisy" bare med datteren i stedet for butleren, kører vi ud i det meget omskiftelige vejr i den danske sommer. En generationskløft imellem os, men med 1 til fælles: Garn, garn & garn.
Bilen, den gamle Omega fra '89, synger godt nok på sidste vers inden skrotningen til september, men hvor mors dejlige Picasso med de smarte klistermærker i bagruden hele tiden giver op på grund af en computerfejl, så pisker den gamle Boeing 787'er derudaf som en urokkelig klippe! Eller et stædigt gammelt æsel, der bare ikke vil dø....
Vi kom om Århus til Viborg og hilste på en kær kollega og tilbage igen inden mørkets frembrud og med lækre hotdogs undervejs.
Vores favorit spisesteder i dag:
Moccacity, Gl. Munkegade, Århus C - lige ved siden af den nye Fandango.
Doktorvejens Grill- og Isbar, Randers - lige ved siden af Netto og Jet.
Bilen, den gamle Omega fra '89, synger godt nok på sidste vers inden skrotningen til september, men hvor mors dejlige Picasso med de smarte klistermærker i bagruden hele tiden giver op på grund af en computerfejl, så pisker den gamle Boeing 787'er derudaf som en urokkelig klippe! Eller et stædigt gammelt æsel, der bare ikke vil dø....
Vi kom om Århus til Viborg og hilste på en kær kollega og tilbage igen inden mørkets frembrud og med lækre hotdogs undervejs.
Vores favorit spisesteder i dag:
Moccacity, Gl. Munkegade, Århus C - lige ved siden af den nye Fandango.
Doktorvejens Grill- og Isbar, Randers - lige ved siden af Netto og Jet.
Sommersysler
På ferie hos mor - aaaaahhhhh....
Ungerne leger i æblehaven, klatrer i træer og samler solbær.
Mor og jeg har kastet os over vores første fælles projekt - ja, det er fælles.
31 roser strikkes i Donegal Tweed, filtes og applikeres på dertil strikket og filtet bund i samme garn.
Mor og jeg har kastet os over vores første fælles projekt - ja, det er fælles.
31 roser strikkes i Donegal Tweed, filtes og applikeres på dertil strikket og filtet bund i samme garn.
Vi knokler og glæder os helt vildt til at se resultatet!
Abonner på:
Opslag (Atom)
